
Desserter
Hvid chokoladekage med rysteribs
10. juli 2014af Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
De syrlige ribs giver friskhed til den lækre hvide chokoladekage
Hvid chokoladekage med rysteribs
INGREDIENSER
150 g hasselnødder 170 g hvid chokolade 100 g smør 125 g sukker 2 æg 125 g hvedemel ½ tsk. bagepulver en bageform (ca. 1 l) RYSTERIBS 1 bakke ribs ca. 1 spsk. sukkerOpskrift - sådan laver du hvid chokoladekage med rysteribs
1. Rist hasselnødderne i ovnen ved 200° i ca. 10 minutter. Tag dem ud, og fjern så meget som muligt af de brune hinder ved at gnide nødderne mod hinanden i et rent viskestykke. Smelt chokoladen over vandbad sammen med smørret. Hæld chokolademassen i en skål, og rør sukkeret i med en ske. Hak hasselnødderne groft, vend dem i chokolade-massen sammen med æg, hvedemel og bage-pulver, og rør godt. Smør bageformen, og beklæd den med bagepapir. 2. Fordel kagedejen i bageformen. Bag kagen i en 175° varm ovn i ca. 25 minutter. Lad den køle af i formen. 3. Rysteribs: Skyl ribsene, og ryst dem med sukker. Vend kagen ud af formen, og pynt den med rysteribsene. PRØV OGSÅ: Jordbærtærte med mandelcreme og ribs