Desserter

Ferskner i vaniljemarinade med hindbærpuré og is

af Camilla Zarah Lawes 15. august 2014
Foto: Columbus Leth
Ferskner i vaniljemarinade med hindbærpuré og is er det perfekte punktum på en lækker gourmet-middag. Det er flot at pynte med spiselige stedmoderblomster, men sørg for at købe dem usprøjtede.

Ferskner i vaniljemarinade med hindbærpuré og is til 4 personer

INGREDIENSER 4 modne ferskner   SUKKERLAGE ½ l vand 300 g sukker ½ vaniljestang   HINDBÆRPURÉ 125 g hindbær 50 g sukker   SERVERING friske hindbær evt. spiselige, usprøjtede blomster vanilje- eller lakridsis  

Opskrift - sådan laver du ferskner i vaniljemarinade med hindbærpuré og is

  1. Skær et kryds i toppen af hver fersken. Læg dem i en stor skål, og hæld kogende vand over. Efter ca. 1 minut vil skrællen løsne sig. Tag fersknerne op, og afkøl dem i koldt vand. Fjern skrællen.Sukkerlage: Kog vandet op sammen med sukker, vaniljekorn og vaniljestang. Læg fersknerne i lagen, når sukkeret er smeltet. Lad dem småsimre i ca. 8 minutter. Sluk for varmen, og lad fersknerne ligge i lagen, til de skal serveres.   2. Hindbærpuré: Kog hindbær og sukker sammen i en lille gryde. Rør godt, så hindbærrene bliver mosede. Tag gryden fra varmen, og pres massen igennem en sigte, så du får en glat puré uden hindbærkerner.   3. Servering: Læg en fersken på hver tallerken, hæld hindbærpuré over, og fordel friske hindbær og evt. blomster på tallerkenen. Læg en stor kugle is ved siden af.  

Opskriften er den del af en komplet gæstemiddag – Gourmet-mad i en fart. Til forret og hovedret anbefaler vi

FORRET: Stegt torsk med let ærtesauce - Få opskriften her

HOVEDRET: Oksemørbrad med balsamicomarinerede skalotteløg - Få opskriften her