fastelavnsboller
Desserter

Fastelavnsboller med vaniljecreme og borgmestermasse

Dagens udfordring i "Den store bagedyst" var hjemmelavede fastelavnsboller. Og der kom mange lækre bud. Her får du opskriften på traditionelle fastelavnsboller lavet af wienerdej fyldt med vaniljecreme og borgmestermasse med et frisk pust af appelsin

Fastelavnsboller med vaniljecreme og borgmestermasse

De traditionelle fastelavnsboller af wienerdej får et friskt pust af appelsin

DET SKAL DU BRUGE TIL FASTELAVNSBOLLER

Wienderdej
Alt skal være iskoldt! Sæt på køl, inden du går i gang.
2 dl. koldt vand
50 g. koldt sukker
2 kolde æg
35 g. kold gær
550 g. koldt mel
15 g. salt
50 g. koldt fedtstof
ca. 500 g. smør
 
PRØV OGSÅ: Fastelavnsboller - få 5 lækre opskrifter her
 
Sådan gør du
Bland vand, sukker, gær og æg sammen
Kom melet ovenpå og der ovenpå kom fedtstof (50 g.) som du smuldre og salt (Vigtigt salt og fedtstof ikke kommer ned i gæren direkte, da salt nedbryder gær, og fedtstof indkapsler det, og det vil derfor ikke få den optimale virkning).
Ælt til den kun lige hænger sammen.
Vej din dej. Halvdelen af det din dej vejer, er det antal gram smør du skal bruge, cirka 500 g. smør.
Bank din smør i 15 gange 15 cm og kom den ovenpå din dej og fold dejen omkring smøren.
Rul din dej ud til 30-60 cm og fold begge sider ind. Husk at børste overskydende mel af.
Dette gør du to gange mere og så sætter du den på køl
 
Borgmestermasse
50 g. marcipan
50 g. smør
50 g. sukker
PUND TIL PUND. Det er altid nemt at huske.
 
Dagens udfordring var fastelavnsboller. Få opskriften på alle de lækre fastelavnsboller her
 
Sådan gør du
Bland det hele sammen, og så får du en borgmestermasse.
 
Vaniljecreme
½ vaniljestang
70 g. sukker
40 g. majsstivelse
120 g. æggeblommer
5 dl. Sødmælk
½ appelsin
50 g. God chokolade
 
Sådan gør du
Bland sukker, vanilje, majsstivelse, æggeblommer og 1 dl. Af mælken sammen
Varm den resterende mælk op
Hæl blandingen i mælke og pisk til creme bliver tyk
Kom på køl
Når den er gennemkold tilsættes frisk appelsinstykker og chokolade
 
Kortfigurer
30 g. marcipan
Lidt glykose og flormelis
Bland sammen og del i to
Tilsæt henholdsvis sort og rød farve
Lav 3 ruder, 3 hjerter, 3 klør og 3 spar figurer.
 
Flødeskum
5 dl. Fløde
Pisk fløden stiv
 
Opbygning af fastelavnsboller
Mål dejen op så de er 5 gange 5 cm. Kom lidt borgmestermasse på midten og fold sammen.
Kom i ovnen og bag dem ved 190 grader i cirka 20 minutter.
Kom flødeskummen op i et sprøjtepose og sprøjt rundt kanten på bollen. Kom vaniljecremen i midten sammen med appelsinsyltetøjet og læg låget på. Sprøjt en lille fin roset og kom en af dine marcipanfigurer på de lækre fastelavnsboller
 
Se Den Store Bagedyst hver onsdag kl. 20.00 på DR1