Espresso-shots med daddelkugler
INGREDIENSER
¾ dl sød- eller letmælk
1½ dl piskefløde
3 tsk. instant-kaffepulver
85 g mørk chokolade 66-75 %
2 spsk. Kahlúa (kaffelikør)
DADDELKUGLER
125 g store, søde dadler
35 g mandler
2 tsk. frysetørrede hindbær (eller fintrevet citronskal)
saft af 1 usprøjtet citron
50 g mørk chokolade
frysetørret passionsfrugtpulver, knust frysetørret hindbær, kakao eller finthakkede pistacienødder til drys
TIL SERVERING
1 dl piskefløde
2 modne passionsfrugter
Opskrift - sådan laver du espresso-shots med daddelkugler
1. Kog mælk og fløde op med kaffepulver, og lad det trække ½ time. Varm det op igen, og sluk for blusset. Rør finthakket chokolade i, til den er helt smeltet. Lad blandingen køle lidt af, og hæld den i 4 små glas. Afkøl helt i køleskabet, gerne til næste dag.
2. Daddelkugler: Fjern stenen fra dadlerne, og blend dadlerne grundigt i en foodprocessor sammen med mandler, frysetørrede hindbær (eller fint-revet citronskal) og citronsaft. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad. Bland den smeltede chokolade i daddelmassen, mens maskinen kører.
3. Tril massen til kugler, og tril dem bagefter i drys efter eget valg. Opbevares koldt.
4. Servering: Pisk fløden til meget blødt skum. Læg en skefuld oven i hvert espresso-shot. Top med de våde kerner fra passionsfrugterne, og servér med daddelkugler til.
TIP: Frysetørrede hindbær fås i specialbutikker og større supermarkeder.
Til forret og hovedret til den perfekte gæstemiddag anbefaler vi
FORRET: Butterdej med rejer og asparges - Få opskriften her
HOVEDRET: Koteletter med løgvinaigrette og grøn mos - Få opskriften her