

Éclairs med mokka
13. maj 2013Éclairs til 4 personer
Vandbakkelser:3 dl vand100 g smør170 g hvedemel4 æg
Kaffeskum:2½ dl piskefløde2 spsk flormelis4 spsk stærk, færdigbrygget kaffe
Kaffeglasur:2 dl flormelis½-1 dl stærk, færdigbrygget kaffe1 tsk blødt smør
Til servering: mørke chokoladekringler
Vandbakkelser: Tænd ovnen på 200°. Kom vand og smør i en gryde, og varm op, til det når kogepunktet. Tilsæt mel, når smørret er helt smeltet, og rør godt rundt, til dejen er jævn og glat og slipper grydens kanter. Tag gryden fra varmen, og lad dejen afkøle i et par min. Tilsæt æggene 1 ad gangen, og pisk kraftigt med en elpisker, til dejen samler sig. Fordel dejen i 8 aflange stænger (ca. 3 cm brede) på en bageplade med bagepapir. Brug en ske eller en sprøjtepose med tylle. Bag vandbakkelserne i ovnen i 25 min., og lad dem afkøle på en bagerist.
Kaffeskum: Pisk fløden til flødeskum, og vend forsigtigt flormelis og kaffe i skummet.
Kaffeglasur: Rør flormelis og kaffe sammen til en tyk glasur. Rør det bløde smør i glasuren til sidst. Skær vandbakkelserne igennem på langs, og fyld dem med kaffeskum. Smør kaffeglasur på toppen af de fine éclairs, og pynt med en chokoladekringle.
Læs også
