Jeg eeeelsker romkugler og kan garantere dig, at du bliver afhængig af disse, som til gengæld tager lidt tid at lave
5 personer
Tid i alt 1 t og 0 min
Det skal du bruge
130 g smeltet smør
270 g sukker
2 æg
100 g hvedemel
6 spsk. kakao
1 tsk. vaniljeessens
Endvidere
35 g smuttede, let finthakkede mandler
2 spsk. skovbærsyltetøj
3 spsk. romessens
40 g koldt smør
100 g god smeltet chokolade
100 g finthakket chokolade med brombær
50 g ristede, let finthakkede kokosflager
Opskrift - sådan laver du romkugler
Pisk smør og sukker sammen, tilsæt æggene et ad gangen, og pisk godt.
Rør hvedemel og kakao i dejen sammen med vaniljeessens.
Kom dejen i en smurt bradepande på 15 x 30 cm, og bag den i 30 minutter ved 180°.Lad kagen afkøle helt, gerne til næste dag.
Smuldr kagen ned i en stor skål, tilsæt mandler, syltetøj, romessens og smør, saml massen med fingrene, og tril den til romkugler på størrelse med bordtennisbolde.
Sæt romkugler i køleskabet, mens chokoladen smelter.
Vend dine romkugler i den smeltede chokolade, og rul dem enten i hakket chokolade eller kokosflager.
Afkøl, og opbevar dine romkugler i en tætsluttende dåse i køleskabet.