

Desserter
Crumble med æble, tranebær og ingefær
af Anne au chocolat
14. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Crumble er en nem kage, som får hele huset til at dufte dejligt af hjemmebag
Crumble med æble
- 6 æbler
- 80 g syltet ingefær
- 70 g tørrede tranebær
- 2 spsk. lage fra de syltede ingefær
CRUMBLEDEJ
- 150 g hvedemel
- 100 g sukker
- 50 g rørsukker
- 150 g smør
- 100 g hasselnødder
TIL SERVERING
- flødeskum eller vaniljeis
1. Skyl æblerne, og skær dem i mindre stykker uden kernehus. Skær syltet ingefær i små tern. Fordel æblestykker, ingefær, tranebær og lidt af lagen fra ingefæren i et smurt ovnfast fad.
2. Crumbledej: Bland mel, sukker og rørsukker i en skål. Smuldr smørret i dejen, til det ligner grov rasp. Hak hasselnødderne, og bland dem i. Fordel crumbledejen over æblerne i fadet. Bag crumblen i en 190° varm ovn i ca. 25 minutter. Servér crumblekagen lun med flødeskum eller vaniljeis til.