Chokoladesoufflé
Desserter

Chokoladesoufflé

2. september 2015
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Overrask din gæster med en skøn hjemmelavet chokoladesoufflé. Chokolademassen kan sagtens laves dagen inden, men vent med at vende marengsmassen i til på selve dagen, lige før souffléerne skal i ovnen.

Chokoladesoufflé til 4 personer

Tid: 25 minutter. Bagetid: 15 minutter. DET SKAL DU BRUGE 25 g smør 100 g mørk chokolade 75 % 3 æggeblommer 1 spsk. majsstivelse 1 tsk. salt 4 små ramekiner, 10-12 cm i diameter lidt smør til formene lidt flormelis til formene og til drys MARENGS 5 æggehvider 1 dl sukker 1 tsk. hvidvinseddike

Opskrift - sådan laver du chokoladesoufflé

1. Smelt smør og chokolade i en gryde på laveste blus, og rør det godt sammen med en grydeske til en fin og ensartet masse. Lad massen køle af, til den er lunken. Pisk æggeblommer i, 1 ad gangen, så du ender med igen at få en ensartet masse. Pisk til sidst majsstivelse og salt i. 2. Marengs: Tænd ovnen på 180°. Pisk æggehvider og sukker let sammen i en ren skål. Tilsæt eddike, og pisk videre, til marengsmassen danner bløde toppe. Rør lidt af marengsmassen ned i chokolademassen, og vend det forsigtigt sammen. Vend forsigtigt resten af marengsmassen i. Pensl ramekinerne med smør i bunden og i en opadgående bevægelse fra bunden og op mod kanten. Dette hjælper soufflémassen med at hæve flot op. Drys ramekinerne med flormelis, så det lægger sig i et helt jævnt og ensartet lag på hele indersiden af ramekinerne, særligt langs kanten – ellers risikerer du, at souffléen ikke rejser sig ensartet. Fordel soufflémassen i de 4 ramekiner uden at ramme kanterne. De skal kun fyldes ¾ op. Stil formene på en bageplade, og bag dem i ovnen i 12-15 minutter uden at åbne lågen undervejs. Tag formene ud af ovnen, drys med flormelis, og servér straks. TIP: Ramekiner er ovnfaste portionsskåle med lige, lodrette kanter. PRØV OGSÅ: Chokoladekage med kaffemousse
https://dk-femina-backend.imgix.net/desserter_artikel_banner_620x150_0.jpg

Læs også