Lars Ranek
Desserter

Chokoladepandekager med chokoladesauce

Er du også vild med pandekager? Så vil du elske de her små tykke pandekager. Spis dem med den delikate chokoladesauce -mums!

Chokoladepandekager med chokoladesauce (20 små pandekager)

INGREDIENSER

PANDEKAGER
2 æg
120 g sukker
½ stang vanilje
150 g hvedemel
50 g kakao
2 tsk. bagepulver
2 dl kærnemælk
1 spsk. solsikkeolie
smør + madolie til stegning

SAUCE
50 g mørk chokolade
1¼ dl piskefløde
2 spsk. rørsukker
2 spsk. appelsinsaft
1 spsk. Cointreau

DRYS
25 g hakkede pistacienødder

Opskrift - sådan laver du chokoladepandekager med chokoladesauce

1. Pisk æggene godt med sukker og vaniljekorn. Bland hvedemel med bagepulver og kakao, og sigt det i æggesnapsen. Rør det godt sammen til en tyk, sej masse. Hæld kærnemælk i, mens du rører. Tilsæt olie, og rør godt. Sæt dejen på køl i 30 minutter.

2. Dejen skal være meget tyk – justér evt. med lidt hvedemel eller kærnemælk. Varm en pande op med lidt smør og madolie; øs ca. ½ dl dej op, og bag pandekagerne i 2-3 minutter på hver side, til de er lækre gyldne.

3. Kom chokolade, piskefløde og sukker i en lille gryde, og varm det op, til sukker og chokolade er smeltet. Tilsæt Cointreau og appelsinsaft, og rør til en glat sauce. Hæld saucen over pandekagerne, og drys med pistacienødder.

PRØV OGSÅ: Pandekager med nøddeskum og karamel

 

Læs mere om: