Lagkage af chokolade med hindbær
Desserter

Chokoladelagkage med hindbær

6. juli 2011
af Lynn Andersen
Foto: Bjørn Jakobsen
En ekstravagant chokoladelagkage, der slet ikke er så svær at bage og lave

En ekstravagant chokoladelagkage, der slet ikke er så svær at bage og lave

Chokoladelagkage med hindbær
TID: 45 min. + bagning
TIL: 10 -12 pers.

 

Ingredienser til chokoladelagkage:
60 g smør + lidt til formen
60 g hvedemel + lidt til formen
30 g (7 spsk) kakaopulver
1 tsk bagepulver
1 tsk fint salt
140 g hakket mørk chokolade
3 æg
240 g sukker
1 tsk vaniljesukker
1 dl creme fraiche Glasur:
400 g chokolade
5 dl piskefløde
6 spsk hindbærsyltetøj

 

Pynt:
Flormelis
250 g friske hindbær

 

Chokoladelagkage - fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180 grader.

Smør to springforme, drys dem pænt med mel og kasser overskydende mel.

Sigt mel, kakaopulver, bagepulver og salt i en lille skål og stil til side.

Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad og rør det sammen.

Kom æg, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk det kraftigt skummende. Tilsæt den smeltede chokoladeblanding under piskning.

Sigt de tørre ingredienser i massen og bland det hele grundigt med et piskeris. Tilsæt creme fraiche og rør dejen glat.

Fyld dejen i de to springforme og bag dem i ovnen ca. 40 min., indtil kagen er fast. Den skal være let fugtig - og pas på, at den ikke får for meget undervarme.

Sæt evt. en ekstra plade i ovnen i løbet af bagningen.

Lad din chokoladelagkage afkøle i formen.

Hertil kan du tilberede dagen i forvejen.

Glasur til chokoladelagkage:
Smelt chokoladen i vandbad. Pisk fløden stiv.

Når chokolade er afkølet, gerne til 37 grader, vendes flødeskummen i chokoladen lidt ad gangen og blandes godt.

Du skal røre jævnligt i chokoladen, mens den afkølets, ellers begynder den at stivne.

Smør halvdelen af syltetøjet på den ene kagebund.

Fordel ¼ af glasuren oven på hindbærsyltetøjet, inden den anden kagebund lægges ovenpå og resten af syltetøjet fordeles.

Smør resten af glasuren oven på hindbærsyltetøjet og på kagens sider.

Inden servering drysses kagen med flormelis og pyntes med lidt friske hindbær.

Kan serveres straks, men på en varm dag skal din chokoladelagkage sættes i køleskabet.

Her får du 6 nemme og lækre opskrifter til en overdådig middag i haven:

 

6 lækre retter

Kammuslinger
med prosciutto
og tomatpesto
Kolde avocado-
shots

  Bruschetta med
krebsehaler

  Italiensk farseret
prochetta
  Rucolasalat med
fennikel og
abrikos
Chokoladelag-
kage med
hindbær

Læs også