Chokoladekage-småkager med mascarponeis
Desserter

Chokoladekage som småkager med chokolademascarponeis, kardemommeparfait og karamelliseret sauce

18. juni 2015
af Louise Dandanell Ørsted
Foto: Bjørn Jakobsen
SØNDAG giver dig opskriften på et overflødighedshorn af en dessert. Chokoladekage-småkager med chokolademascarponeis, kardemommeparfait og karamelliseret sauce.

Chokoladekage-småkager med chokolademascarponeis, kardemommeparfait og karamelliseret sauce

De skønne chokoladekage-småkager tager ca 1 time at tilberede, og en portion giver 20 stk.

Det skal du bruge til chokolade-småkager:

100 g smør

25 g kakao

50 g sukker

125 g mel

Sådan laver du chokoladekage-småkager:

Hak smørret i mindre stykker ned i en skål. Hæld de øvrige ingredienser i og ælt dejen sammen. Sæt den på køl i 30 min. 

Rul dejen til chokoladekage-småkager ud og udstik kager, diam. 5 cm. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 8 min. ved 200 grader. Tag ud og afkøl på rist.

Prøv også: Glutenfri chokoladekage

Chokolademascarponeis

Mascarponeisen tager 1 time at tilberede + indfrysning

Det skal du bruge til chokolademascarponeis:

4-6 PERS.

100 g mørk chokolade 

2½ dl piskefløde

2 æg 

50 g flormelis

100 g mascarpone

Få 6 opskrifter på iskolde fristelser lige her

Sådan laver du chokolademascarponeis:

Hak chokoladen i mindre stykker og smelt den med ½ dl piskefløde i en tykbundet gryde over svag varme.  

Del æggene i blommer og hvider. 

Pisk hviderne stive. Pisk fløden til skum. Pisk æggeblommer og flormelis sammen med mascarpone. Vend chokolade, flødeskum og til sidst æggehviderne i. 

Hæld cremen i en ismaskine og kør, til den er fast. 

Frys isen ned til den skal serveres.

Prøv også: Verdens bedste chokoladekage

Kardemommeparfait

Denne parfait tager 4 timer at tilberede + indfrysning

4 pers.

Det skal du bruge til kardemommeparfait:

2½ dl piskefløde

2 æggeblommer

2 spsk flormelis

2 tsk stødt kardemomme

Sådan laver du kardemommeparfait:

Pisk fløden til skum. 

Pisk æggeblommer, flormelis og kardemomme sammen. Vend æggesnapsen med flødeskummet og hæld cremen i en fryseegnet beholder. Frys den ned –  det tager ca. 4 timer.

Karamelsauce:

Det skal du bruge til karamelsauce:

1 dl piskefløde

1 dl kondenseret mælk

Sådan laver du karamelsauce:

Varm piskefløde og kondenseret mælk op i en gryde under omrøring. Den tykner under afkøling – og servér den lun til de to slags is, kagerne og evt. friske blåbær.

Prøv også: Hvid chokoladekage med lakridsmaregns