Chokoladekage med mælkechokoladecreme
Desserter

Chokoladekage med mælkechokolade-creme

af Camilla Zarah Lawes 17. februar 2022
Foto: Lars Ranek
Det er ikke underligt, at chokolade også kaldes gudernes spise, for det smager da himmelsk. Prøv lige dobbelt-chokoladekagen med en lækker mælkechokolade her!
10 personer

KAGE

  • 200 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 80 g hvedemel
  • 3 spsk. kakao
  • 100 g mørk chokolade, 66 % (f.eks. Valrhona Manjari)
  • 3 æg

MÆLKECHOKOLADE -CREME:

  • 100 g blødt smør
  • 300 g flormelis
  • 200 g mascarpone
  • 200 g mælkechokolade

PYNT:

  • 50 g høvlet mørk chokolade

ENDVIDERE:

  • 1 springform på 20 cm
  • lidt smør til formen

Rør smørret sammen med sukkeret til en ensartet masse. Sigt bagepulver, hvedemel og kakao ned i dejen. Smelt chokoladen, og hæld den i dejen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, og pisk godt ind imellem. Smør springformen med smør. Fordel dejen i formen, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 175° i 45-50 minutter. Lad den køle helt af på en rist. Pisk smør og flormelis, og tilsæt mascarpone. Smelt din mælkechokolade over et vandbad, og rør den i cremen. Kom den afkølede kage tilbage i formen eller over på et fad, og fordel mælkechokolade -cremen over. Afkøl kagen i mindst 1 time, så cremen sætter sig. Drys med høvlet chokolade, og servér så chokoladekagen med mælkechokolade.