

Chokoladeis med chokoladesauce
TID: CA. 40 min. + TID i ismaskine
Opskriften giver 4-6 portioner
Ingredienser:
4 Æggeblommer
1,5 dl sukker
2 dl sødmælk
3 dl piskefløde
1 vanillestang
100 g mørk chokolade
Chokoladesauce:
1 dl sukker
1 dl kakao
1 dl vand
Lidt salt
Fremgangsmåde:
Pisk æggeblommer og sukker luftigt med en elpisker.
Hæld mælk og fløde i en gryde.
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ned i gryden og læg også bælgen i. Varm det op og lad det koge med låg på i ca. 5 min.
Afkøl og fjern vaniljestangen, når det er helt koldt.
Bland mælkeblandingen og æggesnapsen.
Smelt chokoladen over vandbad og bland det i.
Hæld blandingen i en ismaskine og kør, til den størkner. Nogle gange er man nødt til at køre isen lidt ekstra og fryse den lidt mere, hvis den ikke får den rette konsistens.
Chokoladesauce:
Bland sukker og kakao i en gryde. Tilsæt vand og salt og bland det godt. Lad det koge ved svag varme i 5-6 min. under omrøring.
Server saucen – enten varm eller kold – til isen.
Saucen kan tilberedes i forvejen og opbevares i køleskab.