https://imgix.femina.dk/media/5690a95332d74b28b5d391f4bd468b7b.jpg
Mad

Choko-muffins med kokos

17. marts 2010
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Muffins i papir er nemme at tage med overalt. Du kan komme 100 gram grofthakket chokolade i dejen, så bliver det mere luksusagtig









(10-12 stk.)
3 æg str. L
125 g lyst rørsukker
3 spsk. sigtet kakao
200 g sigtet hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
3 spsk. cremefraiche 18 %
100 g smeltet smør
CHOKOLADEGLASUR:
3 spsk. flormelis
1 spsk. kakao
lidt kogende vand
1 dl kokosmel til drys
papirforme/muffinform
Pisk æg og sukker helt let og skummende. Bland kakao, mel, bagepulver og vanilje, og sigt det i. Vend rundt med lette tag.
Smelt smørret, og lad det køle lidt af. Vend det i dejen, skiftevis med cremefraichen. Læg en papirform ned i en fast muffinform, eller brug 2 papirforme inden i hinanden. Fyld dej i, knap til kanten. Bag kagerne midt i en 180° varm ovn i 16-20 minutter. Mærk med en nål, om kagerne er gennembagt. Lad dem køle af i formen, inden du tager dem ud.
Rør glasuren sammen, og hæld den over. Drys med kokos. Kan opbevares i kagedåse eller fryses.

Læs også

Læs også