Desserter

Banankage med mascarponecreme

Banankage med mascarponecreme er et skønt alternativ til den "almindelige" banankage. Brug modne bananer til kagen, de er nemmere at mose og smager også af mere

Banankage med mascarponecreme til 10-12 personer

Tid: 25 min. Bagetid: 40 min.

INGREDIENSER til banankage

125 g smør
3 æg
200 g sukker
3 bananer
100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
50 g kokosmel
korn fra 1 vaniljestang
4 spsk. rørsukker til drys
1 rugbrødsform
 
MASCARPONECREME
1 usprøjtet appelsin
250 g mascarpone
4-5 spsk. flormelis
 
DRYS til din banankage med mascarponecreme
ristede kokosflager
 

Opskrift - sådan laver du banankage med mascarponecreme

 
1. Smelt smørret i en kasserolle ved svag varme. Pisk æg og sukker grundigt sammen med en elpisker. Tilsæt smørret, og rør godt. Mos bananerne, og rør dem i æggemassen. Bland mel, bagepulver, kokosmel og vaniljekorn i en skål, og vend derefter denne tørre blanding i æggemassen med en ske, til du har en ensartet dej. Smør rugbrødsformen med smør, og fordel dejen i formen. Drys overfladen med rørsukker, og bag kagen i en 180° varm ovn i 40 minutter.
 
2. Mascarponecreme: Riv skallen af appelsinen (gem lidt til pynt). Rør mascarpone, flormelis og appelsinskal sammen til en jævn creme. Stil cremen på køl, til den skal bruges. Smør mascarponecreme på banankagen (gerne mens kagen stadig er lun), drys med kokosflager og lidt appelsinskal, og servér din banankage med mascarponecreme.
 
Tips til banankage: Hvis du ikke er så vild med mascarpone, så kan du også prøve at overtrække din banankage med chokolade!
 
PRØV OGSÅ: Chokoladekage med mascarpone og citronskal fra femina
 
Læs mere om: