Desserter

Banankage med chokolade

Banankage opskrift: Så er det tid til kagedag enten på jobbet eller i skolen, og her er den bløde, saftige banankage med den sprøde skorpe perfekt

Antal personer: 10

Ingredienser til banankage

3 hele æg
200 g sukker
125 g smeltet smør
2-3 mosede bananer
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
kornene fra en stang vanilje
1-2 bananer i tynde skiver
100 g groft revet chokolade
6 spsk. mørk farin

Endvidere

1 smurt firkantet form på 20 x 15 cm eller en rund springform på 22 cm

 

OPSKRIFT - SÅDAN BAGER DU BANANKAGE

1. Banankage: Start med at piske æggene godt med sukkeret. Tilsæt smørret, og rør godt rundt. Ingen banankage uden bananer - rør bananerne i dejen og sørg for at de er helt most så der ikke er store stykker i den færdige banankage. Bland mel, bagepulver og vaniljekorn, kom det i æggemassen, og rør det godt sammen til en ensartet dej. Fordel den færdige banankage dej i formen, og læg et tyndt lag af bananskiver over. Drys din banakage med chokolade og til sidst med farin, og bag kagen midt i en 180° varm ovn i ca. 40 minutter.

2. Kagen kan serveres enten lun eller kold.

TIP: Banankage med en smule marcipan i er også rigtig lækkert!

PRØV OGSÅ: Verdens bedste chokoladekage

Læs mere om: