Ananastrifli med makroner
Tid: 30 minutter
Antal personer: 4
DET SKAL DU BRUGE
1 lille, moden ananas
saft af 1 usprøjtet limefrugt
4 spsk. rom
2 spsk. flydende honning
ca. 24 makroner
LIME-VANILJE-FLØDESKUM
skal af 1 usprøjtet limefrugt
2½ dl piskefløde
korn af 1 vaniljestang
2 spsk. flormelis
PRØV OGSÅ: Et godt alternativ til ananastrifli kan være denne lækre rabarber- jordbærtrifli med vaniljecreme og makroner. Få opskriften her
Opskrift - sådan laver du ananastrifli med makroner
1. LIME-VANILJE-FLØDESKUM: Riv limeskallen fint (gem lidt til pynt). Pisk fløde, limeskal, vaniljekorn og flormelis sammen til flødeskum. Lad det trække i køleskabet, mens du laver resten af desserten.
2. Skær skrællen af ananassen med en skarp kniv. Skær ananassen i kvarter; skær den hårde stok i midten væk, og resten af ananassen i små tern. Bland limesaft, rom og honning i en skål, og vend ananasternene heri.
3. SERVERING: Fordel makronerne i bunden af 4 portionsskåle eller dessertglas. Læg et lag ananas over, og fordel et lag flødeskum ovenpå. Læg endnu et lag med makroner og ananas, og top med flødeskum. Drys triflien med limeskal, og servér straks.
PRØV OGSÅ: Crumblecake med vanilje og ananas
