https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1339-aeblemuffins.jpg
Mad

Æblemuffins med rosiner

8. oktober 2013
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Nyd disse søde æblemuffins lune til en kop te – er du ikke vild med rosiner, så bag dem uden.

Æblemuffins med rosiner (9 stk.)

INGREDIENSER
100 g smør
2 æg
100 g sukker
3 æbler
200 g hvedemel
1 ½ tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
50 g rosiner

PYNT
2 spsk. kanelsukker

ENDVIDERE
9 muffinforme

Er du vild med æblemuffins? Så tjek også disse med gulerødder - uden mel og sukker

Opskrift - sådan laver du æblemuffins med rosiner

1. Smelt smørret. Pisk æg og sukker let sammen, og rør smørret i. Skyl æblerne; stik kernehusene ud, og riv æblerne groft. Vend dem i æggemassen. Sigt mel, bagepulver og kanel sammen, og rør det i dejen. Vend rosinerne i dejen.

2. Hæld dejen i smurte muffinforme. Drys med kanelsukker. Varm ovnen op til 200°, og bag kagerne i 15-18 minutter. Lad dem køle let af, før du serverer dem.

PRØV OGSÅ

Muffins med lakrids - få opskriften her

Muffins med blommer og chokolade - få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også