cookies
Mad

Cookies med chokolade og flagesalt

25. august 2015
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Det lille nip salt fremhæver chokoladesmagen i de lækre cookies og giver et godt modspil kagernes sødme.

Cookies med chokolade og flagesalt 24 stk.

Tid: 25 minutter. Ovntid: 10 minutter. DET SKAL DU BRUGE TIL COOKIES 175 g hvedemel 1 tsk. bagepulver ½ tsk. salt ½ tsk. natron 1 tsk. vaniljepulver 125 g blødt smør 80 g brun farin 100 g sukker 2 æggeblommer 1 æg 100 g chokoladeknapper flagesalt PYNT 100 g chokolade

Opskrift - sådan laver du cookies med chokolade og flagesalt

1. Cookies: Tænd ovnen på 200°. Bland mel, bagepulver, salt, natron og vaniljepulver i en skål. Skær smørret i tern, og pisk det sammen med farin og sukker i en anden skål til en luftig og cremet masse. Pisk æggeblommer og æg i. Tilsæt den tørre melblanding, og rør godt. Vend chokoladeknapperne i dejen. Beklæd 2 bageplader med bagepapir, og sæt spiseskefulde af dejen på pladen med god afstand imellem. Drys med lidt flagesalt. Bag kagerne i ovnen i ca. 10 minutter (først den ene bageplade, dernæst den anden). Afkøl kagerne på en bagerist. 2. Pynt: Smelt chokolade over vandbad. Dyp en ske i chokoladen, og lav chokoladestriber ved at bevæge skeen frem og tilbage over kagerne. PRØV OGSÅ: Cookies med hvid chokolade og peanuts
https://imgix.femina.dk/klassiske_desserter_artikelbanner.jpg

Læs også