
Mad
Butterdejskager med æble, marcipan, pistacie og lakridsis
27. februar 2014af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
De sprøde og søde kager får ekstra smagsnuancer af lakridsisen, en pikant kombination på næsten ingen tid. Få opskriften her
Butterdejskager med æble, marcipan, pistacie og lakridsis til 4 personer (20 min)
INGREDIENSER
½ rulle butterdej 50 g marcipan 2 æggeblommer, pasteuriserede 2 spsk. flormelis ¼ dl piskefløde 1 rødt æble SUKKERLAGE 100 g sukker 1 dl vand 30 g hakkede pistacienødder TILBEHØR lakridsisOpskrift - sådan laver du butterdejskager med æble, marcipan, pistacie og lakridsis
1. Udstik butterdejen med en rund udstiksform eller et glas (diameter 7 cm). Læg butterdejsstykkerne på en bageplade med bagepapir, og prik dem med en gaffel. 2. Blend marcipan med æggeblommer, flormelis og fløde, og fordel marcipanmassen oven på butterdejen. Skær æblet i 1 cm tykke skiver, fjern kernerne, og læg en skive æble oven på hvert butterdejs- tykke. 3. Bag butterdejskagerne i en 200 grader varm ovn i ca. 7 minutter, til dejen er flot hævet og gylden. 4. Sukkerlage: Kog sukker og vand op i en gryde, og lad det koge med store bobler. Tag gryden fra varmen, og afkøl let. Vend hakkede pistacienødder i sukkerlagen. 5. Tag kagerne ud af ovnen, og hæld lidt af sukkerlagen over. Servér straks med en kugle lakridsis. TIP: I stedet for lakridsis kan desserterne anrettes med hindbæris, der også giver et frisk modspil til marcipanen og den smørholdige butterdej Til forret og hovedret anbefaler vi Forret: Stenbiderrogn med blomkål, mandler og karse – få opskriften herHovedret: Lam med selleripuré og sauterede kastanjer, æbler og løg – få opskriften her