https://imgix.femina.dk/media/article/1449-bananpandekager.png
Mad

Bananpandekager med ananas og granatæble

15. december 2014
af Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Betina Hastoft
Granatæblekernerne skinner næsten som juveler oven på de buttede bananpandekager.

Bananpandekager med ananas og granatæble

INGREDIENSER 2 modne bananer 3 æg 1 dl havregryn 1 dl hvedemel fintrevet skal af ½ usprøjtet citron ½ tsk. vaniljepulver ¼ tsk. salt 2 tsk. blå birkes 25 g smør til stegning TOPPING ½ moden ananas 1 granatæble 25 g usaltede pistacienødder 100 g skyr 1-2 spsk. flydende honning PRØV OGSÅ: Bagte æbler med mandler og nødder

Opskrift - sådan laver du bananpandekager med ananas og granatæble

1. Skræl bananerne, og mos dem med en gaffel. Rør bananmosen sammen med resten af ingredienserne til en tyktflydende dej. Opvarm en pande med lidt smør, og sæt dejen på panden i klatter med en spiseske. Steg dem et par minutter på hver side, til de er gyldne og gennembagte. 2. Topping: Skræl ananassen, og skær den i meget små tern. Halvér granatæblet, bank hårdt på skallen med en stor ske, og pil alle de røde kerner ud. Fjern de hvide hinder, og sigt væden fra. Hak pistacienødderne groft. Anret pandekagerne i en høj stak på et fad. Servér med skyr, ananas-tern, granatæblekerner og pistacienødder, og dryp med lidt honning. VIDSTE DU, AT ... Granatæblet er i sæson om vinteren. Skallen er uspiselig, men de saftige kerner kan bruges som pynt på kager, i salater eller oven på yoghurt. Du kan også presse dem til juice sammen med f.eks. appelsiner. PRØV OGSÅ: Kiksekage i luksusudgave

Læs også