https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1334-mad-fredag.jpg
Mad

All-in-one-kylling med nye kartofler og fennikel

28. juni 2021
af Louisa Lorang
Ugens fredagsopskrift er all-in-one-kylling med nye kartofler og fennikel. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 35 min

Det skal du bruge

  • 2 kyllingebryster, gerne med skind
  • lidt olivenolie
  • 2 fed hvidløg i tynde skiver
  • 3 minifennikler el. 1 stor i skiver
  • 1 spsk. smør
  • 1 dl hvidvin
  • 1 håndfuld plukket estragon
  • salt og peber

Tilbehør

  • kogte nye kartofler
  • blandet salat

Opskrift - sådan laver du all-in-one-kylling med nye kartofler og fennikel

  1. Del kyllingebrysterne i to, og steg dem i olie i en varm, dyb pande. De skal være gyldne og næsten gennemtilberedte.
  2. Kom hvidløg og fennikel ved, og steg, til kyllingen er akkurat tilberedt.
  3. Tilsæt smør og vin, og kog op. Vend estragon i, og smag til med salt og peber.
  4. Servér straks med kartofler og salat.

TIP: Brug endelig toppen af din fennikel. Den smager fantastisk, men skal ikke have for meget varme, så kom den i til sidst.

Har du brug for mere inspiration til aftensmaden? Så prøv denne pasta med svampe og parmesan - Få opskriften her

Læs også