Aftensmad

Wonton suppe med svinekød og asparges

af Louisa Lorang 24. april 2013
Foto: Anders Schønnemann
Ugens fredagsopskrift er wonton suppe med svinekød og asparges. Få opskriften her

Du kan købe wontondej fra frost hos din asiatiske købmand. Har du ikke sådan en købmand i nærheden, kan du simpelt hen lave kødboller af farsen og dampe dem i kogende, saltet vand i 6-8 minutter. Så får du en skøn, hot suppe med kødboller.

Wonton suppe med svinekød og asparges til 2 personer (25 min.)

Ingredienser:300 g hakket svinekød1 håndfuld koriander, hakketrevet skal af 1 lime1 tsk. rød karrywontondej

Suppe:1 spsk. rød karrypasta8 dl grøntsags- eller hønsefondsaft af 1 lime1 bundt grønne asparges1 bundt forårsløg, fint snittet2 tomater i bådelime

Opskrift - sådan laver du wonton suppe med svinekød og asparges

1. Rør kødet med koriander, revet limeskal og rød karry. Krydr med salt. Fyld farsen i wontondej, og luk dejen om fyldet. Brug lidt melklister af sammenrørt mel og vand til at lukke dem med.

2. Kom rød karrypasta, bouillon og limesaft i en gryde, og lad det koge op. Smag til med lime og salt. Kom wontonerne i suppen, og lad dem pochere i 3-4 minutter, eller til farsen er gennemtilberedt.

3. Anret forårsløg og tomater i store skåle, og hæld den varme suppe i skålene. Servér straks.

TIP:Hvis du ikke kan få en pakke med 300 g svinekød, så lav en større portion fars, og lav ekstra mange wontoner. Frys dem inden tilberedning i små plastbøtter (de må ikke røre ved hinanden, før de er helt frosne).

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Sandwich med steak, chili-honning-mayo og bacon - Få opskriften her

Tirsdag: Spaghetti med muslinger og tomater - Få opskriften her

Onsdag: Risotto med blomkål og persillepesto - Få opskriften her

Torsdag: Kylling med spinat og gedeost - Få opskriften her