Aftensmad

Torsk med tapenade og grov mos af ærter og kartofler

af Marie Melchior 25. august 2014
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter er god mad du kan lave på 30 minutter. Her får du opskriften på torsk med tapenade og grov mos af ærter og kartofler
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 600-700 g torskefilet
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk. sorte oliven uden sten
  • 1 fed hvidløg
  • 1 glas soltørrede tomater i olie
  • 2 skiver landbrød
  • 500 g kartofler
  • 300 g grønne ærter (fra frost)
  • skal af 1 usprøjtet citron
  • 1 bundt frisk mynte
  • 25 g smør
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du torsk med tapenade og grov mos af ærter og kartofler

 

1. Skær fisken i 4 stykker, og fjern eventuelle ben. Læg fisken på bagepapir på en bageplade. Tænd ovnen på 200°.

 

2. Tapenade: Blend oliven, pillet hvidløg, soltørrede tomater (afdryppede) og brød til en grov tapenade i en mini hakker. Tilsæt 1-2 spsk. af olien fra de soltørrede tomater, hvis tapenaden er for tør. Fordel tapenaden oven på fisken.

 

3. Læg et basilikumblad på hvert stykke fisk; dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag fisken i ovnen i ca. 15 minutter.

 

4. Grov mos: Kog kartoflerne i 20 minutter, til de er møre. Lad ærterne koge med i gryden de sidste 5 minutter af kartoflernes kogetid. Riv citronskallen fint. Hak mynten. Hæld vandet fra kartofler og ærter, og mos dem til en grov mos sammen med citronskal, hakket mynte og smør. Smag til med salt og peber. Servér den grove mos til fisken.

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Ovnstegt svinemørbrad med squash-risotto - Få opskriften her

Spaghetti med tun, fennikelsalat og hvidløgsbrød - Få opskriften her

Tomatsuppe med kikærter, kødboller og grove croutoner - Få opskriften her

Kylling med honning, hvidløg, sesamfrø og nudelsalat - Få opskriften her