torsk
Aftensmad

Torsk med rødbedesalat, gedeost og dijondressing

1. marts 2018
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling
Rødbede og gedeost er et vidunderligt match og passer perfekt til lys fisk. Her får du opskriften på torsk med rødbedesalat, gedeost og dijondressing

Torsk med rødbedesalat, gedeost og dijondressing 

Tid: 30 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 800 g torskeloin salt og friskkværnet peber 1 spsk. olivenolie til stegning  
  RØDBEDESALAT 300 g rødbeder 3 dl perlebyg ½ rødkål 50 g mandler 125 g gedeost  
  DIJONDRESSING 3 spsk. olivenolie 2 spsk. balsamicoeddike 1 tsk. honning 1 tsk. dijonsennep salt og friskkværnet peber   PRØV OGSÅ: Mandelpanetet torsk med lun kålsalat  

Opskrift - sådan laver du torsk med rødbedesalat, gedeost og dijondressing 

  1. RØDBEDESALAT: Skrub rødbederne, og kog dem i 30 minutter med skræl, til de er møre. Kog perlebyg efter anvisningen på pakken, og lad den køle lidt af. Lad de kogte rødbeder køle lidt af, og pil herefter skrællen af. Skær rødbederne i grove tern, og læg dem i en skål sammen med perlebyggen. Skyl og snit rødkål fint i tynde bånd, og vend dem i salaten. Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft. Fordel dem og smuldret gedeost over rødbedesalaten.   2. DIJONDRESSING: Rør olie, eddike, honning, sennep, salt og peber sammen i en skål.   3. Del torskeloin i 4 stykker, og krydr godt med salt og peber. Steg dem i olie på en pande i ca. 3 minutter på hver side. Servér med rødbedesalat og dijondressing.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Krydret gulerodssuppe med sprød halloumi – Få opskriften her

Tirsdag: Gnocchi-pande med bolognese – Få opskriften her

Onsdag: Mørbradgryde med rodfrugtmos – Få opskriften her

Torsdag: Kyllingelår med ternet butternutsquash – Få opskriften her

Læs også