Nem tomattærte
Aftensmad

Tomattærte med kyllingebryst

af Camilla Zarah Lawes 7. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Tomattærte med kyllingebryst er en ægte hverdagsopskrifter — ægte hyggemad. Her får du opskriften på tomattærte med kyllingebryst.
4 personer

DET SKAL DU BRUGE:

  • 1 rulle butterdej (fra køledisken)
  • 4 spsk. dijonsennep
  • 300 g emmentaler
  • 500 g tomater
  • 4 stilke frisk timian
  • 25 g pinjekerner
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 tærteform med løs bund (22 cm i diameter)
  • lidt smør til formen

TILBEHØR

  • 4 kyllingebrystfileter
  • 8 skiver serranoskinke eller parmaskinke
  • 1 spsk. olivenolie til  stegning
  • 1 romaine
  • 1 rødløg

DRESSING

  • ¾ dl olivenolie
  • 4 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. dij
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du tomattærte med kyllingebryst

  1. Tænd ovnen på 180°. Smør tærteformen. Læg butterdejen i tærteformen, skær dejen til i kanten, og smør den med sennep. Riv osten hen over dejen. Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. Læg dem i et tæt lag oven på osten. Drys med hakket timian og pinjekerner. Dryp olivenolie på tærten, og krydr med salt og peber. Bag tærten midt i ovnen i ca. 35 minutter.
  2. Tilbehør: Skær kyllingebrysterne i halve, og vikl skinke omkring. Steg kyllingebrysterne i olie på en pande. Steg dem godt på alle sider, til de er gennemstegte. Skyl og skær salat i tynde både. Pil rødløget, hak det fint, og drys det over salaten.
  3. Dressing: Rør olie, hvidvinseddike og sennep sammen. Krydr med salt og peber. Vend dressingen i salaten. Servér sammen med tærten og de sprøde kyllingestykker.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

UGENS ANDRE OPSRKIFTER

Bøf med hurtig bearnaisesauce og grøntsager - Få opskriften her

Kartoffeltortilla med chorizo - Få opskriften her

Spaghetti med rejer, hvidløg og chili - Få opskriften her

Gyros med svinekød og tzatziki - Få opskriften her