Tomattærte

29. september 2010
af Beagle Iuel-Brockdorff
Foto: Jette Ladegaard
Tærten kan laves i forvejen og er super til forret, hovedret og tilbehør – både varm og kold. Tærter er altid et hit – og med lidt »snyd« behøver det ikke at være særlig tidskrævende. Den færdiglavede tærtedej, du kan få på køl i de fleste supermarkeder, smager til forveksling som den, du laver fra bunden. Du kan evt. servere kold hamburgerryg til tærten, eller komme lidt hakket hamburgerryg i med de hakkede tomater.

TID: CA. 1 TIME + Ekstra tid, hvis du selv laver dejen.

Prøv også:

Tærte med svampe Tærte med det-du-har Spelttærte med ørred, porre og ærter Æbletærte med karamel Jordbærtærte

Til 4-6 pers

DEJ:
1 rulle færdig tærtedej

Eller:

125 g mel
60 g smør
½ tsk salt
Lidt koldt vand
Smør til formen

FYLD:
1 spsk olivenolie
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
Lidt persille, basilikum
og timian
Salt og peber
1 æg
Ca. 10 sorte oliven uden sten
1 spsk kapers
Ca. 75 g gorgonzola
Salat

Hvis du selv laver dej:

Smør, mel og salt smuldres sammen og samles med 1-2 spsk koldt vand.

Pak dejen ind i film og stil den køligt i 30 min.

Smør en tærteform.

Rul dejen ud og læg den i formen - hvad enten den er hjemmelavet eller købedej.

Hæld olie i en gryde.

Hak løg og hvidløg og kom det i gryden.

Damp lidt og tag det herefter bort fra varmen.

Tilsæt tomater, krydderier, æg, oliven, kapers og osten i små stykker og rør det hele godt sammen.

Hæld fyldet i tærten og bag den ved 180 grader i ca. 40 min.

Server med salat.