Tomatsuppe med rustik pesto og korn
Aftensmad

Tomatsuppe med rustik pesto og korn

af Louisa Lorang 20. juli 2021
Ugens onsdagsopskrift er tomatsuppe med rustik pesto og korn. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 40 min

Tomatsuppe

  • 4 tomater
  • 4 fed hvidløg med skal
  • 1 løg, pillet og halveret
  • olivenolie
  • 7 dl god tomatjuice
  • 1 håndfuld basilikum, hakket
  • salt og peber

Rustik pesto

  • ½ fed hvidløg
  • 30 g parmesan
  • 30 g pinjekerner
  • 2 håndfulde basilikum
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt

Endvidere

  • 1 dl perlebyg, kogt
  • Tænd ovnen på 200° med grill.

Opskrift - sådan laver du tomatsuppe med rustik pesto og korn

  1. Fjern blomsten på tomaterne med en lille kniv, og lav et lille kryds i bunden på tomaterne. Læg tomater (med krydset opad), hvidløg og løg i et ovnfast fad, og grill det i en 200° varm ovn.
  2. Tag tomaterne ud, når skindet er begyndt at løsne sig, og hvidløget, når det er blevet blødt – det tager ca. 10 minutter. Klem hvidløgene ud af skallerne, og hak dem groft.
  3. Tag skindet af tomaterne, og hak kødet groft sammen med de bagte løg og hvidløg. Sautér det hele i lidt olivenolie i en varm gryde sammen med basilikum i et par minutter. Tilsæt tomatjuice, og smag til med salt og peber.
  4. Hak hvidløg, parmesan, pinjekerner og basilikum med en stor kniv. Vend det hele med lidt olivenolie og salt.
  5. Anret tomatsuppe med rustik pesto og perlebyg, og servér straks.

 

TIP: Servér evt. en skøn salat til forret.

 

Kan du ikke få nok tomatsuppe? Så se med her, hvor vi har samlet flere lækre opskrifter

Andre lækre opskrifter