Aftensmad

Tomatsuppe med mascarpone og kyllingespyd

af Camilla Zarah Lawes 8. april 2022
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter byder på friske grønne livretter. Her får du opskriften på tomatsuppe med mascarpone og kyllingespyd
4 personer
Tid i alt 35 min

KYLLINGESPYD

  • 2 kyllingebrystfileter
  • salt
  • 4 spsk. hakket mynte
  • olie til stegning

TOMATSUPPE

  • 2 bananskalotteløg
  • 1 tsk. olivenolie til stegning
  • 2 røde peberfrugter
  • 6 store tomater
  • ½ frisk rød chili
  • 1½ dl sherryeddike
  • ½ l grøntsagsbouillon
  • 200 g mascarpone
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 3 stilke bladselleri
  • 4-8 skiver groft brød

En velkrydret tomatsuppe får varmen til at brede sig i hele kroppen.

1. Tomatsuppe: Pil og hak skalotteløg fint. Opvarm en gryde med olie, og steg løgene, til de er klare i farven. Skær peberfrugter og tomater i grove tern. Flæk chilien; fjern kernerne, og hak den fint. Hæld sherryeddike på løgene, og kog det ind, til halvdelen af væsken er tilbage. Tilsæt peberfrugter, tomater, chili og bouillon, og lad suppen småkoge under låg i 10 minutter. Blend suppen jævn og glat, og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt mascarpone, lad den smelte i suppen, og smag til med salt og peber.

 

2. Kyllingespyd: Skær kyllingefileterne i aflange stykker, og træk dem på spyd. Krydr med salt og hakket mynte. Opvarm en pande med olie, og steg spyddene på alle sider, til de er gennemstegte.

 

3. Servering: Anret suppen i skåle. Skær bladselleri i fine tern, og drys dem på suppen. Rist brødskiverne på en grillpande eller på en brødrister, og servér til suppen.

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Sandwich med hummus og grillede grøntsager - Få opskriften her

Pasta med pancetta og rucolapesto - Få opskriften her

Fiskefrikadeller med kartoffelsalat - Få opskriften her

Omelet med squash, ærter og gedeost - Få opskriften her