
Aftensmad
Tomatchutney
21. juli 2012af Beagle Iuel-Brockdorff
Foto: Bjørn Jakobsen
Her får du opskriften på en skøn tomatchutney - brug den til skinke, røget kød, laks og æggeretter.
Ingredienser til tomatchutney:
CA. 1 LITER
500 g modne tomater
1 stort løg
1 stort æble
1 stk. tørret ingefær
1 tsk salt
3 strimler skal af øko-citron
1 tsk Colmans sennepspulver
1 dl eddike
275 g farin
1 spsk tomatpuré
Fremgangsmåde:
Skold og flå tomaterne.
Skær tomater, løg og skrællet æble i små terninger og hæld dem i en gryde med det øvrige - rør sennepspulveret ud i eddiken først.
Lad chutneyen simre under låg i ca. 30 min. Rør rundt indimellem.
Hæld chutneyen på skoldede glas og opbevar på køl i op til ca. 3 uger.
God som tilbehør til skinke, røget kød, laks og æggeretter.
LÆS MERE: Brug alle dine tomater - 6 lækre opskrifter med tomater