Aftensmad

Tartiflette med pastinak og bacon

af Marie Melchior 8. april 2022
Foto: Line Falck
I denne uge står den på lækre simreretter. Her får du opskriften på tartiflette med pastinak og bacon
30 min 4 personer

INGREDIENSER

  • 1 kg pastinakker
  • 300 g kartofler
  • 300 g bacon (i et helt stykke)
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 25 g smør til stegning
  • 1 dl hvidvin
  • 3½ dl piskefløde
  • salt og friskværnet peber
  • 300 g rødkitost
  • 50 g friskrevet emmentaler

Brug f.eks. flere små ildfaste fade til denne ret, det ser dekorativt og indbydende ud.

1. Skær pastinakker og kartofler i skiver, og blanchér dem i en gryde med kogende vand i 3-4 minutter. Hæld det hele i et dørslag. Skær bacon i terninger, og steg den sprød på en pande. Lad baconterningerne dryppe af på fedtsugende papir.

 

2. Pil løg og hvidløg, og skær dem i små terninger. Smelt smørret på panden, og svits løg og hvidløg, til de er klare. Tilsæt hvidvin, og krydr med salt og peber. Kog lidt ind i nogle minutter, og tilsæt derefter fløden.

 

3. Smør ét eller flere ovnfaste fade. Skær rødkitost i skiver. Læg et lag af pastinakker og kartofler efterfulgt af baconterninger, løgblanding og rødkitost. Slut af med revet emmentaler. Sæt fadet i en 200° varm ovn i ca. 30 minutter. Retten er færdig, når overfladen er boblende, gylden og sprød.

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Braiseret oksekød med kokos - Få opskriften her

Lammekødboller i spicy sauce - Få opskriften her

Butternutsquash med bønner - Få opskriften her

Misokylling med nudler - Få opskriften her