tandoori-blomkål
Aftensmad

Tandoori-blomkål med mellemøstlig tzatziki

16. marts 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Man kan næsten snydes til at tro, at disse sprøde og krydrede blomkålsbidder er indiske chicken wings. Servér dem med cremet tahin-tzatziki og mættende fuldkornsris med proteinrige linser. Her får du opskriften på tandoori-blomkål med mellemøstlig tzatziki

Tandoori-blomkål med mellemøstlig tzatziki 

Tid: 30 minutter. Kogetid: 40 minutter. Ovntid: 30 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 1 stort blomkål 3 spsk. majsmel 1 spsk. tandoori-krydderi 1 tsk. hvidløgspulver 1 tsk. salt 3 spsk. olivenolie 3 spsk. græsk yoghurt 3 spsk. vand  
  TAHIN-TZATZIKI 2½ dl græsk yoghurt ½ dl tahin saft af ½ citron salt og friskkværnet peber 1 agurk 2 fed hvidløg 1 håndfuld mynteblade   RIS MED LINSER 2 dl fuldkornsris 2 dl delikatesselinser 5 dl vand salt   PRØV OGSÅ: Skift tandoori-blomkål ud med sprød og lækker tandoori-kyllingebryst med myntecreme og kålsalat

 

Opskrift - sådan laver du tandoori-blomkål med mellemøstlig tzatziki 

  1. RIS MED LINSER: Kog fuldkornsris i letsaltet vand under låg i 20 minutter. Tilsæt linser, og lad dem koge med i yderligere 20 minutter. Tag låget af, og lad det sidste vand fordampe, inden du tager gryden af varmen.   2. Tænd ovnen på 175°. Skyl blomkålen, og del den i buketter. Bland majsmel, tandoori-krydderi, hvidløgspulver og salt i en stor skål. Tilsæt olie, yoghurt og vand, og bland det sammen til en klistret dej. Vend blomkålsbuketterne rundt i dejen, så massen fordeler sig på blomkålene (det er hurtigst at bruge hænderne). Fordel derefter buketterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag blomkålen i ovnen i ca. 30 minutter, indtil buketterne er sprøde og gyldne.   3. TAHIN-TZATZIKI: Bland yoghurt, tahin, citronsaft, salt og peber i en skål. Riv agurken på den grove side af et rivejern, og rør i yoghurtdressingen. Pres hvidløg, hak mynteblade groft, og rør i tzatzikien.   TIP: Bland rester af linser og korn i risene, hvis du trænger til at få tømt ud i køkkenskabet.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER  

 

Mandag: Toppede fladbrød med avocado og halloumi – få opskriften her

Tirsdag: Laks med gulerodsfritter og aïoli – få opskriften her

Torsdag: Harissa- kyllingelår med marokkansk gulerodssalat – få opskriften her

Fredag: Indisk lammegryde med aubergine og søde kartofler – få opskriften her