madplan til hele ugen i femina
Aftensmad

Tacos med mexi-blomkål

af Emma Martiny 16. april 2020
foto Winnie Methmann.
Disse vegetariske tacos er fyldt med blomkål og kikærter, der er ristet i ovnen sammen med mexicanske krydderier. Her får du opskriften på tacos med mexi-blomkål.
50 min 4 personer

DET SKAL DU BRUGE:

  • 1 blomkål
  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • Salt og peber
  • 100 g cheddar

TIL SERVERING:

  • 12 tacoskaller
  • 2 avocadoer
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 230 g tomatsalsa
  • 1 håndfuld frisk koriander

Opskrift - sådan lavr dut tacos med mexi-blomkål:

  Tænd ovnen på 200°. Skær blomkålen i buketter, skyl og afdryp dem, og fordel dem på en bageplade med bagepapir.   Dræn kikærterne fra dåsen, tør dem i et rent viskestykke, og hæld dem på bagepladen. Vend blomkål og kikærter i olie, hvidløgspulver, koriander, spidskommen, salt og peber.   Bag blomkål og kikærter i ovnen i 25 minutter, til de er gyldne. Fordel revet cheddar over de bagte blomkål og kikærter, og bag dem i yderligere 5 minutter, til osten er smeltet.   SERVERING: Lun tacoskallerne i ovnen. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Servér tacoskallerne med mexi-blomkål, avocado, cremefraiche, salsa og koriander.   Find indkøbslisten til hele ugen her   UGENS ANDRE OPSKRIFTER   Mandag: Laks med bagte gulerødder og pesto Tirsdag: Æggewraps med linser og avocado Onsdag: Ristaffel med kylling, æbler og peanuts Fredag: Italienske kødboller med spaghetti og tomatsauce