Tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa
Aftensmad

Tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa

af Emma Martiny 20. juni 2019
Foto: Winnie Methmann
Der er skruet helt op for sommersmagen i de mexicanske tacos. Her får du opskriften på tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa
4 personer
Tid i alt 30 min

KRYDREDE REJER

  • 300 g tigerrejer (fra frost, optøede)
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. paprika (gerne røget)
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber

JORDBÆRSALSA

  • 1 dåse sorte bønner
  • 200 g friske jordbær
  • 1 lille rødløg
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 limefrugt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. honning
  • salt og peber

TIL SERVERING

  • 8 små hvedetortillaer
  • 1 hjertesalat

Opskrift - sådan laver du tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa

 

1. KRYDREDE REJER: Pil tigerrejerne, men lad halerne sidde på. Læg rejerne i en skål, og tilsæt olie, citronsaft, paprika, oregano, koriander, presset hvidløg, salt og peber. Rør rundt, og lad rejerne marinere, mens du klargør resten af måltidet. 

2. JORDBÆRSALSA: Dræn bønnerne, og skyl dem i en sigte. Rens jordbær, og skær dem i små tern. Pil rødløg, og hak det fint. Hak koriander fint. Bland sorte bønner, jordbær, rødløg og koriander i en skål. Pres limesaft over, og tilsæt olie og honning. Vend rundt, og smag til med salt og peber. KRYDREDE REJER, FORTSAT: Steg rejerne på en varm pande, til de er gyldne og netop gennemstegte. Pas på med at stege dem for meget, så de bliver seje.    3. SERVERING: Lun tortillapandekagerne. Pluk bladene af hjertesalaten, skyl og tør dem, og hak dem groft. Fyld tacos med salat, jordbærsalsa og rejer, og servér straks.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Glaseret lakseside med bagte gulerødder - Få opskriften her

Tirsdag: Kylling a la Toscana - Få opskriften her

Onsdag: Risotto med bagte og syltede radiser - Få opskriften her

Fredag: Kalvefrikassé med sommergrønt - Få opskriften her