tacos
Aftensmad

Tacos med avocado og mango-bønne-salsa

af Emma Martiny 22. marts 2022
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Det er overraskende lækkert at riste avocado i ovnen – særligt når skiverne vendes i krydrede hakkede mandler. Her får du opskriften på tacos med avocado og mango-bønne-salsa
4 personer
Tid i alt 45 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 100 g mandler
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 2 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. salt
  • 4 store avocadoer 

MANGO-BØNNE-SALSA

  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 moden mangofrugt
  • 1 lille rødløg
  • ½ frisk rød chili
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • saft af 1 limefrugt
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • ½ lilla spidskål
  • 12 tacos-pandekager (små bløde mexicanske pandekager)

1. Tænd ovnen på 200°. Hak mandlerne fint. Bland dem med hvidløgspulver, røget paprika og salt i en dyb tallerken. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i 1 cm brede skiver. Vend skiverne i mandelblandingen, og tryk de hakkede mandler godt fast. Læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ca. 15 minutter, til de er sprøde og gyldne.

 

2. MANGO-BØNNE-SALSA: Hæld vandet fra bønnerne. Skræl og skær mango-

frugten i små tern. Pil og hak rødløget fint. Rens og hak chilien helt fint. Hak koriander og mynte groft. Rør det hele sammen i en skål, og tilsæt limesaft og olivenolie. Smag til med salt og peber.

 

3. SERVERING: Snit spidskål meget fint. Lun pandekagerne, og fyld dem med kål, bagt avocado og mango-bønne-salsa. Servér straks.

 

TIP: Kan du ikke finde små mexicanske pandekager, kan du bruge sprøde tacoskaller.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Kyllingelår og broccolisalat med druer – Få opskriften her

Onsdag: Omelet med gedeost, svampe og purløg – Få opskriften her

Torsdag: Lakselasagne med ricotta og spinat – Få opskriften her

Fredag: Krydret lammeculotte med aubergine-dip og pitabrød – Få opskriften her