Aftensmad

Svinespyd med mangosalat

af Louisa Lorang 1. marts 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens mandagsopskrift er svinespyd med mangosalat. Få opskriften her
2 personer

INGREDIENSER

  • 400 g hakket svinekød
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1 æg
  • 2 tsk. fint hakket chili
  • 2 spsk. limesaft
  • 3-4 spsk. mel
  • olie til stegning

MANGO-SALAT

  • ½ dl kokosmel
  • 2 spsk. fiskesauce
  • ¼ dl limesaft
  • 1 spsk. sukker
  • 2 tsk. finthakket chili
  • 1 agurk i terninger
  • 1 mango i terninger
  • 1 håndfuld plukket mynte

TILBEHØR

  • kogte ris eller nudler

Rullerne er på ren gris, men ½ gris + ½ okse eller kalv og flæsk er også godt.

Rør kødet med fiskesauce, æg, chili, limesaft og mel efter behov. Form farsen til ca. 14 aflange ruller, og steg dem i olie på en varm pande. Sæt dem på spyd. Rist imens kokosmelet på en varm, tør pande, til det dufter og er gyldent. Køl lidt af. Rør fiskesauce, limesaft, sukker og chili sammen, og vend det med agurk, mango og mynte. Drys med kokos, og servér spyddene med salat og ris eller nudler. OBS: Husk at sætte 400 g hvide bønner i blød til tirsdag. Opskriften er til 2 personer TIP: Der er et par ekstra spyd til madpakken - medmindre I altså er virkelig sultne.. Få indkøbslisten til hele ugen her