Svinemørbrad på spyd med sesamsalt og chiligrønt
Aftensmad

Svinemørbrad på spyd med sesamsalt og chiligrønt

Af Susanne Palmqvist 20. juli 2021
Den magre svinemørbrad har godt af en marinade med god smag. Spis spyddene med lynstegte grøntsager evt. blandet med kogte kinesiske nudler
4 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 2 svinemørbrader, afpudsede og skåret i tynde skiver

MARINADE

  • ½ dl tomatketchup
  • 1½ spsk. teriyakisauce eller soja
  • 2 spsk. Chili & Garlic Sauce (Blue Dragon)
  • 1 spsk. flydende honning
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • kværnet peber

DRYS

  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • 1½ spsk. Maldon Salt
  • 2 spsk. ristede sesamfrø til drys
  • ½ spsk. friskhakket timian

GRØNT

  • 4 nye gulerødder i tynde skiver
  • 1-2 courgetter i stave
  • 2 peberfrugter i lidt store stykker
  • 1-2 spsk. olie til stegning
  • 1 -2 spsk. sød eller stærk chilisauce
  • 1 spsk. soja
  • frisk koriander
  • evt. kogte nudler

Opskrift - sådan laver du svinemørbrad på spyd med sesamsalt og chiligrønt

  1. Pisk marinaden godt sammen.
  2. Skær svinemørbrad i tynde skiver, og vend dem med marinaden i en kraftig plastpose. Lad dem trække i et par timer.
  3. Rul dem sammen, og sæt dem tæt sammen på spyd. Drys med chiliflager.
  4. Grill dem til sidst i nogle minutter på hver side.
  5. Drys med salt, sesamfrø og hakket timian, eller servér det til.
  6. Lynsteg grøntsagerne i en wok, og vend chilisauce, soja og evt. nudler i til sidst.
  7. Drys med koriander, og servér straks til mørbradspyddene.

 

Er du på udkig efter flere opsirfter med svinekød? Så se med her: 

Andre lækre opskrifter