

Svinemørbrad med fuldkornspasta, feta og avocado
DET SKAL DU BRUGE
- 1 svinemørbrad
- olie til stegning
- salt og friskkværnet peber
PASTA MED EDAMAMEBØNNER OG FETA
- 300 g edamamebønner uden bælg (fra frost)
- salt
- 400 g frisk fuldkornspasta
- 1 spsk. olivenolie
- 150 g feta
- ½ bundt mynte
GRØNT TILBEHØR
- ½ agurk
- 2 modne avocadoer
- olivenolie
- sorte sesamfrø
- salt og friskkværnet peber
- evt. 1 citron
1. Fjern sener og fedt fra kødet. Brun mørbraden i olie på en pande, til den er flot lysebrun på alle sider. Krydr med salt og peber, og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg den i en 180° varm ovn i ca. 12 minutter. Lad den hvile i 6 minutter, inden den skæres i skiver.
2. PASTA MED EDAMAMEBØNNER OG FETA: Hæld kogende vand over edamamebønnerne i en skål, og lad dem stå i 3 minutter. Hæld vandet fra gennem en sigte, og krydr med salt. Kog pasta efter anvisningen på pakken, og vend den varme pasta sammen med olie og edamamebønner. Smuldr feta henover, og drys med mynteblade.
3. GRØNT TILBEHØR: Skræl agurken, og skær den i store stykker. Halvér avocadoerne, og fjern stenen. Dryp avocadoerne med olie, drys med sesamfrø, og krydr med salt og peber. Servér det grønne tilbehør til pastaen og svinemørbrad i skiver, evt. med citronbåde ved siden af.
TIP: Edamamebønnerne kan byttes ud med fine grønne ærter.