svinemørbrad
Aftensmad

Svinemørbrad med bagte jordskokker, grøn salat og groft brød

11. august 2016
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Moste bagte jordskokker er et let og delikat alternativ til kartoffelmos. Kombinér med de krydderurter, du har lyst til. Her får du opskriften på svinemørbrad med bagte jordskokker, grøn salat og groft brød

Svinemørbrad med bagte jordskokker, grøn salat og groft brød til 4 personer

Tid: 25 minutter. Ovntid: 35 minutter DET SKAL DU BRUGE 1 svinemørbrad salt og friskkværnet peber 1 spsk. solsikkeolie til stegning BAGTE JORSKOKKER 600 g jordskokker 2 spsk. olivenolie salt lidt frisk timian GRØN SALAT MED PERSILLE 2 hjertesalater 4 stilke bredbladet persille saft af ½ citron 1 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber TILBEHØR groft brød PRØV OGSÅ: Ovnbagt svinemørbrad med squash-risotto

Opskrift - sådan laver du svinemørbrad med bagte jordskokker, grøn salat og groft brød

1. BAGTE JORDSKOKKER: Tænd ovnen på 160°. Skyl jordskokkerne, og fordel dem på en bradepande. Bag dem i ovnen med skræl på i ca. 35 minutter, til de er møre. Pil skallen af de bagte jordskokker, og mos jordskokkerne sammen med olie, salt og hakket timian. 2. Afpuds mørbraden for fedt og sener, og krydr med salt og peber. Varm olie op på en stor pande, og brun mørbraden på alle sider. Læg den i et ovnfast fad, og steg den i ovnen i 20 minutter sammen med jordskokkerne. 3. GRØN SALAT MED PERSILLE: Skyl og bræk salaterne i grove stykker, og vend med persilleblade. Dryp med citronsaft og olie, og krydr med salt og peber. 4. SERVERING: Skær kødet i 4 cm tykke stykker, anret på lidt jordskokkemos, og servér med grøn salat og brød.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Tortilla med majs, avocado og tigerrejer

Onsdag: Svamperisotto og salat med grillet squash og oliven

Torsdag: Ristet sandwich med tomat og kylling

Fredag: Tomatburger med avocadomos og ovnstegte kartofler

Læs også