Aftensmad

Svinekoteletter med lynstegt grønkål

21. november 2013
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens torsdagsopskrift er svinekoteletter med lynstegt grønkål. Få opskriften her

Svinekoteletter med lynstegt grønkål til 2 personer (30 min)

INGREDIENSER

400 g søde kartofler 2 spsk. olivenolie 3 spsk. limesaft salt 1 tsk. sød paprika, gerne røget   GRØNKÅL 300 g grønkål lidt olie 2 fed hvidløg i tynde skiver ¼ dl soja lidt vand 1 æble i både   DESUDEN 2 svinekoteletter lidt olivenolie salt og peber limebåde   Sådan laver du svinekoteletter med lynstegt grønkål    1. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med olie, lime og salt. Bred dem ud på en bageplade, og steg dem i en forvarmet ovn ved 220° i ca. 20 minutter – afslut med grill i 5 minutter, eller til de er møre og lidt sprøde. Vend dem med paprika, og giv dem yderligere 1 minut. Rib imens grønkålen; kasser stokken, og hak bladene.   2. Steg kålen i lidt olie i en varm wok eller en stor varm gryde. Lad den stege i 5-6 minutter. Kom hvidløg ved og soja. Steg lidt længere, til kålen er mør – tilsæt lidt vand undervejs. Den skal have 10-12 minutter i alt. Vend æble i lige inden servering. Steg imens koteletterne i lidt olivenolie på en varm pande, til de er akkurat gennemstegte.    3. Krydr med salt og peber.   4. Servér koteletterne med grønkål, søde kartofler og lime.   TIP: Du kan også få rød grønkål!  

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Salat med gedeost og parmaskinke - Få opskriften her

TIRSDAG: Æggekage med røget laks og fennikelsalat - Få opskriften her

ONSDAG: Stegte sild med sennep og grønkålssalat - Få opskriften her

FREDAG: Lammegryde med søde kartofler - Få opskriften her