Aftensmad

Svinekoteletter i fad med æbler og kartofler

af Marie Melchior 17. februar 2022
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter er klassiske hverdagsretter på den sunde måde. Her får du opskriften på svinekoteletter i fad med æbler og kartofler
4 personer

INGREDIENSER

  • 4 svinekoteletter
  • 500 g kartofler
  • 1 rødløg
  • 2-3 æbler
  • 4-6 kviste frisk timian
  • saft af 2 appelsiner
  • olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Normalt er koteletter i fad en kalorietung omgang, men her får du den klassiske ret i en sund og lækker version.

Brun koteletterne på en varm, tør grillpande i 2 minutter på hver side. Tænd ovnen på 200°. Skræl kartoflerne. Pil rødløget. Skyl æblerne. Skær kartofler, løg og æbler i mindre stykker, og fordel dem i et smurt ovnfast fad eller i en lille bradepande. Drys med timian, og dryp med friskpresset appelsinsaft og lidt olivenolie. Krydr med salt og peber. Sæt fadet i den varme ovn i 25 minutter. Tag fadet ud af ovnen, og læg de brunede svinekoteletter oven på kartofler, løg og æbler. Steg det hele i ovnen i yderligere 8-10 minutter – tjek, at kartoflerne er møre.

 

TIP: En grillpande giver koteletterne flotte striber, men du kan selvfølgelig også brune dem på en almindelig pande i lidt olie.

UGENS ANDRE OPSKIFTER

Kødboller i sellerisauce – Få opskriften her

Spaghetti og kødsauce med rodfrugter – Få opskriften her

Asiatiske fiskefrikadeller med rejer og agurkesalat – Få opskriften her