

Svinekæber i sprød salat med hvide asparges og hindbærvinaigrette
Svinekæber
- 500 g afpudsede svine-kæber, ca. 8 stk.
- 1 spsk olivenolie
- 1 dl hvidvin
- 2 dl bouillon
- 500 g hvide asparges
- 1 pose blandede sprøde salater, ca. 200 g
- 100 g frosne, optøede hindbær
Hindbærvinaigrette
- 25 g frosne optøede hindbær
- Saft af 1 appelsin
- 1 spsk olivenolie
Tilbehør
- Grove flutes, 300 g
1. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Varm olien i en gryde, som tåler at komme i ovnen, og brun kæberne heri.
2. Hæld vin og bouillon over kæberne, læg låg på og steg dem i ovnen ved 175 grader i ca. 1½ time. Tag gryden ud, og afkøl kødet.
3. Skær de nederste ca. 3 cm af aspargesene, og skræl dem fra hovedet og ned. Kog aspargesene i letsaltet vand i ca. 5 min., afhængig af tykkelse. Læg de kogte asparges på et viskestykke til afkøling.
4. Skær aspargesene i snitter, og skyl og afdryp salaten godt. Skær kødet i skiver.
5. Vend salaten med asparges, kød og hindbær.
6. Mos hindbærrene til vinaigretten, og rør dem sammen med appelsinsaft og olie. Smag til med salt og peber. Dryp dressingen over salaten inden servering. Server med grove flutes.
Energi pr. person 510 kcal. Fordelt på: protein 29%, kulhydrat 41%, fedt 30%
TIP: Svinekæber indeholder kun 5% fedt og har masser af smag. De skal stege eller simre længe, men til gengæld bliver kødet meget mørt og lækkert.