svampetoast
Aftensmad

Svampetoast med spejlæg og fennikelsalat

af Emma Martiny 30. november 2017
Foto: Nina Malling
Denne udgave er et fyldestgørende måltid med en frisk salat til. Her får du opskriften på svampetoast med spejlæg og fennikelsalat

Svampetoast med spejlæg og fennikelsalat 

Tid: 25 minutter  Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 500 g blandede svampe smør til stegning salt og friskkværnet peber 2 fed hvidløg 1 spsk. hvidvinseddike 1 dl piskefløde 1 godt brød eller flute 4 æg 1 bundt timian  
  FENNIKELSALAT 50 g rucola 1 fennikel 2 spsk. olivenolie 1 spsk. balsamicoeddike salt og friskkværnet peber 30 g pinjekerner 30 g parmesan  
  PRØV OGSÅ: Omvendt toast med pesto og vesterhavsost

Opskrift - sådan laver du svampetoast med spejlæg og fennikelsalat 

1. FENNIKELSALAT: Skyl rucola, og læg det i en skål. Rens fenniklen, og skær den i helt tynde skiver, evt. på rive- eller mandolinjern. Rør en dressing sammen af olie, balsamico, salt og peber, og vend den i skålen. Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande, og fordel dem over salaten sammen med parmesan høvlet i flager.   2. Rens svampene, og skær dem i grove skiver. Steg dem i smør på en pande, og krydr med salt og peber. Tilsæt presset hvidløg, når svampene begynder at blive gyldne. Dryp hvidvinseddike over; vend rundt, og hæld fløde på panden. Lad det stege, til væsken fordamper, og svampene bliver cremede. Skær brødet i skiver, og rist det gyldent i ovnen eller på en brødrister. Fordel svampene på brødet. Steg 4 spejlæg, og anret dem oven på svampene. Pynt med timian, og servér.   TIP: Vælg de svampe, du bedst kan lide, og som ser mest friske ud.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Blomkålssuppe med ristet blomkål og sprød serrano – Få opskriften her

Tirsdag: Rispapirruller med laks – Få opskriften her

Torsdag: Kyllingefrikadeller med harissasalat – Få opskriften her

Fredag: Spansk mørbradgryde med choizo og couscous – Få opskriften her