
Aftensmad
Svamperisotto og salat med grillet squash og oliven
11. august 2016af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Det vigtigste ved en risotto er at have god tid til at røre rundt og tilsætte bouillon lidt efter lidt. Her får du opskriften på svamperisotto og salat med grillet squash og oliven
Svamperisotto og salat med grillet squash og oliven til 4 personer
Tid: 35 minutter DET SKAL DU BRUGE 1 skalotteløg 2 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie + 15 g smør til stegning 200 g risottoris 2 dl hvidvin ca. ½ l hønsebouillon 50 g frisk parmesan skal af ½ usprøjtet citron 500 g blandede svampe (f.eks. markchampignoner, østershatte og kantareller) smør til stegning salt og friskkværnet peber 4 stilke bredbladet persille til pynt SALAT MED GRILLET SQUASH OG OLIVEN 1 hjertesalat 1 squash 2 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber 1 glas blandede oliven PRØV OGSÅ: Svamperisotto med gorgonzolaOpskrift - sådan laver du svamperisotto og salat med grillet squash og oliven
1. Pil og hak skalotteløg og hvidløg fint. Varm olie og smør op i en gryde, uden at det tager farve. Steg skalotteløg og hvidløg klare. Skru op for varmen, tilsæt ris, og steg dem i ca. 1 minut under omrøring. Hæld hvidvin på, og rør godt. Skru ned for varmen, og hæld varm bouillon på, lidt ad gangen, mens du rører. Lad risene absorbere væden, før du tilsætter mere bouillon. Fortsæt, indtil risene er møre, men stadig har godt bid. Det tager ca. 20 minutter. Tag gryden af varmen, og rør fintrevet parmesan og citronskal i. Læg låg på gryden, og lad risottoen trække i 2 minutter. 2. SALAT MED GRILLET SQUASH OG OLIVEN: Skyl og skær salaten i kvarter. Skyl squashen, skær den i aflange skiver, og pensl med olie. Steg skiverne på begge sider i olie på en (grill)pande, og krydr med salt og peber. Anret dem på salaten sammen med oliven. 3. Rens svampene med en lille kniv. Steg dem i smør på en pande, og krydr med salt og peber. Vend svampeblandingen i risottoen, og anret i små skåle. Pynt med persilleblade, og servér straks sammen med salaten.Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Tortilla med majs, avocado og tigerrejer
Tirsdag: Svinemørbrad med bagte jordskokker, grøn salat og groft brød
Torsdag: Ristet sandwich med tomat og kylling
Fredag: Tomatburger med avocadomos og ovnstegte kartofler