Aftensmad

Store rejer i tomat med feta

af Timm Vladimir 1. maj 2015
Foto: Columbus Leth
Sæt skaldyr på menuen og server en skøn ret med rejer i tomat og feta. Få opskriften her

Store rejer i tomat med feta til 4 personer

  Tid: 45 minutter. Ovntid: 10 minutter.      DET SKAL DU BRUGE 1 kg gambasrejer eller andre store rejer med skal og hoved 2 løg olivenolie til stegning 6 modne tomater (eller 1 dåse flåede tomater) 4 laurbærblade 3-4 fed hvidløg 2 dl vand lidt sukker salt og friskkværnet peber 250 g fetaost   TIL SERVERING olivenolie 1 lille håndfuld friske krydderurter, f.eks. persille og rosmarin godt brød evt. sprød salat   PRØV OGSÅ: Cæsarsalat delight med rejer  

Opskrift - sådan laver du store rejer i tomat med feta

  1. Skyl og rens rejerne, men lad dem beholde skal og hoved på – der sidder masser af smag i. Pil løgene, og steg dem i olie i en gryde. Skyl tomaterne skær dem i små tern, og hæld dem i gryden sammen med laurbærblade, hakket hvidløg og 2 dl vand. Lad det simre i 30 minutter. Smag saucen til med sukker, salt og peber. Læg rejerne i saucen, og lad dem koge med i 3-4 minutter. Hæld det hele over i et ovnfast fad. Skær fetaen i skiver, og fordel oven på rejerne. Grill retten i ovnen, til osten bliver gylden på toppen. Det tager ca. 10 minutter.   2. Servering: Tag fadet ud af ovnen, dryp med olivenolie, pynt med krydderurter, og servér straks med godt brød og evt. en sprød salat.