Aftensmad

Stegte nudler med rejer, svampe & peanuts

af Louisa Lorang 7. marts 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens onsdagsopskrift er stegte nudler med rejer, svampe & peanuts. Få opskriften her
2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g nudler, gerne brede risnudler
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 200 g østershatte i mindre stykker
  • 300 g champignoner i skiver
  • lidt olie til stegning
  • ½ dl soja (måske lidt mere)
  • 2 tsk. sukker
  • 2 æg, piskede
  • 100-150 g rejer
  • ½ bundt forårsløg, snittede

TOPPING

  • hakkede peanuts
  • evt. koriander

TILBEHØR

  • evt. sød chilisauce
  • limebåde

Opskrift - sådan laver du stegte nudler med rejer, svampe & peanuts

 

1. Kom nudlerne i kogende vand, og giv dem et kort opkog. De skal være al dente. 

 

2. Steg østershatte og champignoner gyldne i lidt olie på en pande. Tilsæt hvidløget. Tilsæt soja og sukker, og steg i yderligere 1 minuts tid. Skub det hele til den ene side på panden, og tilsæt pisket æg i den anden side af panden.

 

3. Lad det stege næsten til røræg. Tilsæt nudler og rejer, og vend det hele sammen. Steg igen i et par minutter, kom forårsløg i, smag til, og servér straks toppet med hakkede peanuts og evt. koriander. Giv sød chilisauce og limebåde til.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Rødløgssuppe med ostetoast - Få opskriften her

TIRSDAG: Lynstegt kylling & thaibasilikum - Få opskriften her

TORSDAG: Wraps med svinekød og slaw af rosenkål - Få opskriften her

FREDAG: Gedekoteletter med auberginer de luxe - Få opskriften her