

Stegt laks med ingefær, hvidløg og koriander
STEGT LAKS
- 600 g laks uden skind
- 2 spsk. sesamolie til stegning
- 4 cm frisk ingefær
- 2 fed hvidløg
- sesamfrø, gerne sorte
CREMEFRAICHEDRESSING
- 2 dl cremefraiche 18 %
- 2 spsk. sesamolie
- salt
- lidt citronsaft
TILBEHØR
- 200 g fuldkornsnudler
- sesamolie til stegning
- 3 spsk. sojasauce
- ½ broccoli
- sesamfrø, gerne sorte
TIL SERVERING
- ½ bundt frisk koriander
1. Stegt laks: Steg laksen på alle sider i sesamolie på en pande. Skræl og riv ingefær fint. Pil og hak hvidløg fint. Drys ingefær og hvidløg på fisken. Tag fisken fra varmen, og drys med sesamfrø.
2. Cremefraichedressing: Rør cremefraiche og sesamolie sammen, og smag til med salt og citronsaft.
3. Tilbehør: Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og afdryp i en sigte. Steg nudlerne i sesamolie på en pande. Vend halvdelen af sojasaucen i. Rens broccoli, og skær den i aflange stykker. Steg broccolistilkene i et par minutter i sesamolie på en anden pande. Hæld resten af sojasaucen over, og vend godt rundt. Drys med sesamfrø.
4. Servering: Anret laksen oven på nudlerne, og drys med plukket koriander. Servér med stegt broccoli og cremefraichedressing.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Tirsdag: Stegt kyllingebryst på krydret ris - Få opskriften her
Onsdag: Tigerrejer med ristede grøntsager - Få opskriften her
Torsdag: Paneret svinemørbrad med sprød kikærtesalat - Få opskriften her
Fredag: Pizza med serranoskinke, feta og spinat - Få opskriften her