Aftensmad

Steak med ærtepuré og nye kartofler

af Mai Knauer 23. marts 2015
Foto: Columbus Leth
I denne uge står aftensmaden på lækre retter med skønne forårsgrøntsager. Her får du opskriften på steak med ærtepuré og nye kartofler

Steak med ærtepuré og nye kartofler til 4 personer

Ærtepuréen bliver bedst, hvis du bruger friske ærter i bælg, men du kan også godt bruge ærter fra frost.

DET SKAL DU BRUGE 4 ribeye-steaks a ca. 200 g olivenolie til stegning salt og friskkværnet peber   ÆRTEPURÉ 2-3 skalotteløg (ca. 50 g) 1 fed hvidløg 1 spsk. vindruekerneolie til stegning 1 dl hvidvin 500 g friskbælgede ærter 2 tsk. friskhakket timian 2 tsk. hvidvinseddike 100 g græsk yoghurt 10 % salt og friskkværnet peber   TILBEHØR 1 kg nye kartofler  

Opskrift - sådan laver du steak med ærtepuré og nye kartofler

  1. Ærtepuré: Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Steg løg og hvidløg i olie i nogle minutter. Tilsæt hvidvin, og lad løgene småkoge under låg i ca. 5 minutter, til de er klare. Tilsæt de friskbælgede ærter, og kog videre under låg i ca. 10 minutter, til ærterne er bløde. Lad blandingen køle af, og purér den med en stavblender eller i en foodprocessor. Rør puréen sammen med timian, hvidvinseddike og yoghurt. Smag til med salt og peber.   2. Tilbehør: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra.   3. Steg bøfferne i lidt olie på en pande i ca. 5 minutter på hver side. Krydr med salt og peber. Servér bøfferne med ærtepuré og kogte kartofler.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Grønne asparges med smilende æg og sennepsdressing – Få opskriften her

Lammekoteletter og perlespeltsalat med æbler og persille – Få opskriften her

Røget laks og kartoffelsalat med rygeost og radiser – Få opskriften her

Cæsarsalat med kylling og rugbrødschips – Få opskriften her