Spyd med grillet grønt og ricottacreme
Aftensmad

Spyd med grillet grønt og ricottacreme

af Louisa Lorang 5. august 2021
Foto: Anders Schønnemann
Ugens mandagsopskrift er spyd med grillet grønt og ricottacreme. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 45 min

Det skal du bruge

  • 300 g svinekød i terninger
  • 1 helt hvidløg
  • 1 bæger ricotta, 250 g
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 50 g revet parmesan
  • 1 rød peberfrugt i både
  • 1 squash i skiver
  • 1 aubergine i skiver
  • 1 tsk. revet økologisk citronskal
  • olivenolie
  • salt

Opskrift - sådan laver du spyd med grillet grønt og ricottacreme

  1. Rør citronskal, olivenolie og lidt salt sammen, og vend kødet med marinaden. Lad kødet trække ved stuetemperatur i 30 minutter, og sæt det på spyd.
  2. Bag imens hvidløget i en 200° forvarmet ovn, til det er helt blødt og mørt, ca. 25-30 minutter. Hold øje med det, og dæk det evt. med sølvpapir, da det skal blive mørt og ikke sort. Lad det køle en smule.
  3. Bred peberfrugt, squash og aubergine ud på en bageplade. Dryp dem med olie og salt, og steg dem med i den varme ovn de sidste 10 minutter. Tag hvidløget ud, og lad det køle lidt, sæt grill på ovnen, og lad grøntsagerne få lidt farve.
  4. Klem de bløde hvidløgsfed ud af skallen. Mos dem, og rør dem med ricotta, olivenolie og parmesan. Smag cremen til med salt og peber.
  5. Sæt grill på den 200° varme ovn, og rist imens spyddene i lidt olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemstegte.
  6. Servér de grillede grøntsager med ricottacreme, grillspyd og groft brød.

 

Har du lyst til flere retter med svinekød? Så se med her

Andre lækre opskrifter