Aftensmad

Spinatsalat med æg, bacon og rugbrødschips

af Mai Knauer 9. marts 2015
Foto: Columbus Leth
I denne uge får du fem nemme opskrifter der alle kan laves på en halv time. Her får du opskriften på spinatsalat med æg, bacon og rugbrødschips

Spinatsalat med æg, bacon og rugbrødschips til 8 personer

Æg og bacon hører sig ikke kun til på morgenbordet. Med spinat og rugbrød udgør det et godt aftensmåltid.

INGREDIENSER 6 æg 150 g bacon 250 g babyspinatblade   DRESSING 2 skalotteløg 2 tsk. dijonsennep 2 spsk. sherryvineddike 3 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   RUGBRØDSCHIPS 4 skiver rugbrød olivenolie til stegning salt  

Opskrift - sådan laver du spinatsalat med æg, bacon og rugbrødschips 

  1. Kog æggene i 7-8 minutter. Skyl dem i koldt vand, og pil dem.   2. Steg baconskiverne sprøde på en pande, og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Bræk baconen i mindre stykker. Skyl spinaten, og tør den godt.   3. Dressing: Pil og hak skalotteløg, og bland det sammen med de øvrige ingredienser til dressingen. Hæld dressingen over spinaten, og anret det på et stort fad. Halvér æggene, og fordel dem på salaten sammen med bacon.   4. Rugbrødschips: Steg rugbrødet i lidt olivenolie på en pande. Drys lidt salt på, og steg, til de er sprøde. Skær dem i mindre stykker, og drys dem over salaten. Servér som tilbehør til spinatsalaten.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Ribeye-bøffer og quinoasalat med grønkål, gedeost og pære – Få opskriften her

Tunbøffer med mangosalat og nye kartofler – Få opskriften her

Avocado med stenbiderrogn og kartoffelrøsti – Få opskriften her

Frisk pasta med ærtepuré og mynte – Få opskriften her